Jeg burde skrive en hilsen til min førstefødte, hvis 8-års fødselsdag, vi fejrede forleden. Eller gøre status over et år som ægtefolk. Men der er et andet indlæg, der presser sig på først, fordi det er her, jeg får en masse energi og glæde i øjeblikket. Så derfor deler jeg her ud af mine tanker, læringer og hacks til Lærke Baggers helt igennem anarkistisk, magiske farvelade af en Alone Together Sweater. Det bliver et todelt indlæg, har jeg opdaget undervejs i skriveprocessen. Ellers ender det med at blive alt for langt.
Hvis man følger med i #alonetogethersweater på Instagram, er det næsten umuligt ikke at blive inspireret over de mange, personlige variationer over temaet og konceptet med knuder og scrap yarn. Jeg blev fuldstændigt blæst bagover af konceptet, der ligger mange mil udover min comfort zone og det strikkeunivers, jeg normalt bevæger mig indenfor.
Undervejs i processen med min egen sweater tog jeg et par skridt frem og tilbage – regnede om og modificerede. Trævlede op og strikkede igen og fandt ud af, hvilket restegarn, der fungerer bedre end andet. De første 30 centimeter føltes uendeligt langsommelige, især i betragtning af, at jeg strikker på pind 8. Men derefter var det som om, jeg fandt en metode, en rytme og et flow i arbejdet. Og så gled det lige pludselig.
Lige nu er jeg igang med Alone Together Sweater Junior til min ældste datter, der har kigget længselsfuldt misundeligt på min trøje, mens jeg har strikket den. Og jeg kan mærke, at det har vækket min indre strikkeanarkist og en kreativ åre, der har ligget godt gemt bag smuk og enkel glatstrik med underspillet, lækre detaljer. Det kan i den grad også noget – men jeg har måske haft brug for noget vildere, uden at jeg var klar over det.
Det er store ord om strik. Måske for store og måske lægger jeg alt for meget i det. Ikke desto mindre kan strik noget helt særligt – da jeg led af plukkeveer under mine to sidste graviditeter, var det garn og pinde, der lod dem stilne af. Og når de senere år har budt på indre stormvejr og kriser, så har jeg genfundet en ro ved at strikke. Nogle mediterer eller ser ud over havet. Jeg kan gøre det samme med garn og varm kaffe inden for rækkevidde.
Modifikationer i opskriften
Jeg holder allermest af at strikke oppefra og ned, og jeg kan bedst tilpasse længde, når jeg har (strikke)tøjet på. Det første jeg gjorde, var at lave opskriften om, så den passede bedre til mig. Og skrive det hele ned – med justeringer og tilføjelser undervejs i min strikke-notesbog.
Jeg strikkede bagstykket frem til ærmegabet først og dernæst de to forstykker med udtagninger hver for sig – og siden samlet til ærmegab. Jeg fandt frem til ærmegabets størrelse ved at regne med det antal masker, der skulle samlet op til ærmet. Lærke har skrevet masketal ned for forskellige størrelser. Jeg strikkede i øvrigt en M for at få det oversize look, som jeg synes fungerer rigtig godt til denne model.
Fra ærmegabet samlede jeg alle masker på en pind og strikkede rundt med en maskemarkør under højre ærme. Så glemte jeg at lukke af og samle et reduceret antal masker til den drejede rib…. og måtte gøre det om igen. Det er altid surt og kræver som minimum et stykke chokolade at gå igang med optrævling, men resultatet bliver bare bedre og mere tilfredsstillende, når man gør noget ordentligt. Uanset hvad det er.
Ærmemaskerne samlede jeg op fra ærmegabet og strikkede også ærmet rundt til ønsket længde i stedet for at samle og montere hele sweateren til slut.
Jeg synes, det er motiverende med en færdig halskant (og det er også pænere på billeder!), så den strikkede jeg på mens kroppen stadig var igang. Først samlede jeg skuldrene med hækling og dernæst samlede jeg op til rib. Drejet rib kan noget – og lukningen af ombukket med crochet slip stitch er taget ind i min permanente bog med pæne løsninger.
Til min datters Alone Together Sweater Junior har jeg i stedet for at samle skuldrene med crochet slip stitch samlet masker direkte op i skulderen fra bagstykket. Det synes jeg fungerer rigtig fint, så eventuelle efterfølgende udgaver bliver også strikket sådan.
Del 2 kommer til at handle om mine læringsprocesser undervejs og tips til restegarn, overblik og opbevaring, men skriv endelig med spørgsmål, hvis der er noget her, jeg har glemt eller som er uklart.