Jeg kan næsten ikke huske en længere blog-pause, end den, jeg lige har holdt. Det har ikke været helt frivilligt. Jeg er ikke løbet tør for emner at skrive om. Faktisk har jeg en hel, lang liste liggende med mere eller mindre færdige ideer og råskitser. Men tiden. Tiden. Januar gik med næsten 3 fulde ugers sygdom på tværs af børn og voksne. Virkeligheden indhentede os og mig, og der har været andre ting, der har fyldt rigtig meget og som har krævet en meget reel og vigtig indsats andre steder end online. Der kommer til at ske store forandringer for vores familie i løbet af dette år. På flere fronter, og det fylder.
Så er der hende min baby. Lille M, der sover så korte lure. Det betyder, at jeg skal prioritere benhårdt. Skal jeg spise? Rydde op? Strikke? Blogge? Sove? For dagens timer er korte, når de ligger inde imellem aflevering og hentning af to store piger. Aftensmad, leg og putning. Og måske en kop kaffe i fred, hvis jeg er heldig.
Nå. Men jeg lægger ud med et blidt og ukontroversielt og nemt lille indlæg efter pausen. Et strikkeprojekt, som blev virkelig fint og som jeg tænker, der måske er flere, der kan bruge?
Jeg elsker min egen, smørbløde Stockholmsweater i fluffy mohair. K elsker sin smørbløde Stockholmsweater Junior i fluffy mohair. Og da vores søde underbo kom forbi med en betænksom garngave, tænkte jeg, at Filcolanas Pernilla måske ville passe ret fint til en mere institutions-venlig udgave af Stockholm til min yngste datter.
Jeg lavede en lille strikkeprøve og det matchede overraskende fint. Lige knap 2 nøgler Pernilla gik der til den mindste størrelse Stockholm, så det er også en ret prisvenlig udgave. Jeg kan så godt lide den sweater. Detaljerne, pasformen. Konstruktionen.
^^Den fineste, babyvenlige Stockholmsweater strikket i knap to nøgler Pernilla fra Filcolana. Kameratasken med bling er købt hos PetiteMonde og fra Mimi and Lula og den elskede bidekanin er fra Wooden Story.
Lille M er lige præcis blevet 7 måneder gammel nu, men hun kan faktisk godt være i den allerede. Med lidt lang pasform og opsmøg på ærmerne. I al fald var det den sweater, Jonas havde puttet hende i, da jeg stod op i morges.
Jeg er simpelthen så stor fan af Mettes opskrifter og univers. Enkelt, fint, velsiddende og gennemtænkt. Og når hun bliver lidt større, skal M også have en Stockholm i smørblød mohair. Men det bliver nok først, når hun ikke namser grød og fedtede babyfingre ind i alt sit tøj. Og E skal også have en. Men hendes skab bugner lige nu af bløde sweatre, så jeg venter en størrelse. Og indtil videre er hun mere end glad for sin ferskenlyserøde Bamsesweater.
Find opskriften på Stockholmsweater Junior HER